Folketingets Ombudsmand har gennemført en undersøgelse af 40 sager afgjort af Landsskatteretten. Ombudsmandens endelige redegørelse om resultatet af denne undersøgelse kan findes her.
Landsskatteretten glæder sig meget over, at ombudsmanden i sin redegørelse konkluderer, at de undersøgte sager har været undergivet en grundig sagsbehandling. Det har altid været Landsskatterettens mål, at retten som den sidste administrative klageinstans på skatteområdet skal nå til det rigtige resultat. Det kræver både en høj faglig standard og meget arbejde. Herudover lægger retten også meget vægt på, at klageren oplever at være kommet til orde, og at der ved rettens afgørelser er taget hensyn til de argumenter, som han/hun er kommet med. Det er meget glædeligt, at ombudsmanden mener, at Landsskatteretten opfylder disse mål.
På tre områder har ombudsmanden en anden opfattelse end Landsskatteretten af, hvordan det regelgrundlag, som retten arbejder efter, skal forstås:
1. Det er ombudsmandens opfattelse, at Landsskatteretten skal behandle en klage, selv om den myndighed, der har truffet afgørelsen, er indforstået med at give klageren medhold, med mindre klageren giver samtykke til, at klagebehandlingen indstilles. Landsskatteretten tager til efterretning, at der i alle tilfælde skal indhentes samtykke fra klageren, for at man i den situation kan undlade yderligere klagebehandling.
2. Hvis Landsskatteretten under behandlingen af en sag, er blevet opmærksom på, at myndighederne ikke har overholdt alle sagsbehandlingsregler, har retten hidtil kun taget stilling til, om det kunne føre til, at afgørelsen var ugyldig, hvis klageren ønskede, at retten tog stilling til det. Det er ombudsmandens opfattelse, at Landsskatteretten i alle tilfælde, hvor det kan konstateres, at der i den underordnede instans er begået sagsbehandlingsfejl, skal forholde sig til konsekvenserne af disse sagsbehandlingsfejl. Det tager Landsskatteretten også til efterretning. Det må dog forventes, at når retten fremover i disse situationer skal vurdere f.eks. om en afgørelse er ugyldig, vil det indgå med betydelig vægt, om det er dette resultat, klageren ønsker.
3. I de tilfælde, hvor Landsskatteretten ikke giver en klager fuldt medhold i klagen, er det ombudsmandens opfattelse, at Landsskatteretten skal vejlede klageren om, at skatteministeren efter skatteforvaltningsloven kan bestemme, at sagen skal genoptages. Det har Landsskatteretten ingen indvendinger mod, og de standardbreve, hvormed retten sender sådanne afgørelser vil blive tilrettet i overensstemmelse med det.
Endelig har ombudsmanden udtalt, at i de tilfælde, hvor en klager indgiver en mangelfuld klage, kan en myndighed ikke kræve manglen udbedret på et tidligere tidspunkt, end hvor den egentlige klagefrist udløber. Landsskatteretten vil tage initiativ til at sikre, at alle klager, der opfylder kravene til en klage til Landsskatteretten, og som indgives inden for klagefristen, vil blive realitetsbehandlet. Når Landsskatteretten har afsluttet sine overvejelser om, hvordan det i praksis kan ske, vil retten sende en redegørelse om det til ombudsmanden.
Landsskatteretten tager således i det hele ombudsmandens redegørelse til efterretning.
Det altoverskyggende lige her og nu er naturligvis, at ombudsmanden har vurderet, at alle de undersøgte sager har været grundigt behandlet. Det kan alle glæde sig over.
Som retten allerede har meddelt ombudsmanden, vil retten imidlertid også tage initiativ til samlet gennemgang af redegørelsen i Landsskatteretten, hvor de regler og rutiner, som ombudsmanden har konstateret i visse tilfælde ikke er overholdt, vil blive indskærpet. Landsskatteretten håber dermed at kunne undgå lignede fejl.
