Hent hele folderen i pdf-format (125 Kb)
Denne publikation besvarer de mest almindelige spørgsmål om Landsskatteretten og hvordan man klager over afgørelser, som er truffet af SKAT, skattecentre, skatteankenævn og Skatterådet.
Landsskatteretten er den øverste administrative klageinstans vedrørende skatter, moms, afgifter, told, ejendomsvurderinger og restanceinddrivelse. Retten består af en retspræsident, tre retsformænd og 34 retsmedlemmer. Folketinget vælger 11 retsmedlemmer, og skatteministeren udnævner 23 (mindst 11 af disse skal være dommere). Retsmedlemmerne medvirker ved afgørelsen af sager, der nævnsbehandles.
Til retten er knyttet syv kontorer med hver deres fagområder og et sekretariat med administrative opgaver:
|
1. kontor Beskatning af lønmodtagere. Naturalværdi. Pensionsbeskatning. Pensionsafkastbeskatning. Ægtefællebeskatning. Dødsboer. Dobbeltbeskatning. |
|
2. kontor Beskatning af selskaber og aktionærer, fonde og foreninger. Aktieavancebeskatning. Beskatning ved virksomhedsomdannelse. Registreringsafgift mv. |
|
3. kontor Erhvervsbeskatning, herunder virksomhedsordning og spørgsmål vedrørende driftsudgifter samt egne varer/produkter. Regnskabstilsidesættelse og skøn. Studierejser mv. Transfer Pricing. |
|
4. kontor Kursgevinstloven. Finansielle instrumenter. Renter. Kommanditister. Goodwill og andre immaterielle rettigheder. Afskrivning på driftsmidler. Ejendomsbeskatning. |
|
5. kontor Inddrivelse. Renter, gebyrer og tillæg. Aktindsigt og omkostningsgodtgørelse. |
|
6. kontor Moms, told og afgifter. |
|
7. kontor Ejendomsvurdering. Værdiansættelser og bygningsafskrivninger. Landbrug. |
|
Sekretariatet Personaleadministration og personaleudvikling. Økonomistyring, budget og regnskab. Information og edb-udvikling. |
Du kan klage over afgørelser, som er truffet af SKAT, skatteankenævn, vuderingsankenævn, motorankenævn og Skatterådet. Klagevejledningen fremgår af afgørelsen.
Når Landsskatteretten har modtaget en klage over en afgørelse, indhentes relevant materiale i sagen. Det kan f.eks. være supplerende oplysninger fra dig, din eventuelle repræsentant eller fra de lokale myndigheder. Det er sagsbehandleren, der forbereder sagen.
Under sagens behandling er der mulighed for at drøfte sagen og særlige spørgsmål eller detaljer med sagsbehandleren - enten telefonisk, på rettens kontor i København eller i særlige tilfælde lokalt.
Hvis sagen skal nævnsbehandles, bliver den sendt til skriftlig votering hos rettens medlemmer. Hvis sagen ikke skal nævnsbehandles, afgøres den af en sagsbehandler eller en kontorchef.
I sager, der skal nævnsbehandles, er det også muligt at anmode om et retsmøde, hvis du ønsker at forelægge din sag mundtligt for rettens medlemmer. Et retsmøde forlænger sagsbehandlingstiden, og retten kan afvise anmodningen.
Når afgørelsen er truffet, sender Landsskatteretten afgørelsen til dig og din eventuelle repræsentant.
I forbindelse med behandlingen af sagen vil der som regel blive indsamlet, behandlet og måske også videregivet personoplysninger. Efter persondataloven har du ret til:
Reglerne om dette findes i persondatalovens §§ 31, 35 og 37. Persondataloven kan findes her.
Landsskatteretten lægger vægt på, at sagsbehandlingen sker så hurtigt som muligt. Den forventede sagsbehandlingstid vil fremgå af det kvitteringsbrev, Landsskatteretten sender til dig.
Hvis Landsskatteretten ikke har afgjort sagen inden 6 måneder, har du mulighed for at indbringe sagen direkte for domstolene.
I visse typer af sager skal der betales en afgift på 800 kr., når der klages. Det vil fremgå af klagevejledningen i den afgørelse, du vil klage over. Pengene bliver betalt tilbage, hvis du får helt eller delvist medhold. Der skal ikke betales klageafgift, hvis sagen ikke skal nævnsbehandles.
Du har ret til selv at føre din sag. Der er ikke noget krav om, at sagen skal føres af f.eks. en revisor eller en advokat. Udgifter til en sådan sagkyndig bistand godtgøres med 50 %. Der ydes en godtgørelse på 100 %, hvis der gives fuldt medhold eller medhold i overvejende grad. Der ydes dog ikke godtgørelse i sager uden nævnsbehandling om told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol. Selskaber kan ikke få godtgørelse.
Ansøgning om godtgørelse skal afleveres til de regionale skattecentre. Ansøgningsblanket kan rekvireres hos skattecentret eller på SKATs hjemmeside http://www.skat.dk
Ønsker du at klage over en afgørelse til Landsskatteretten, skal du huske følgende:
Du kan sende klagen til Landsskatteretten med almindelig post eller benytte klageportalen på Landsskatterettens hjemmeside.
Når klagen er modtaget, sender Landsskatteretten en kvittering på, at den er modtaget. Bliver det nødvendigt at indhente supplerende oplysninger fra andre personer eller myndigheder, sørger Landsskatteretten for, at du bliver orienteret om dette. Du får desuden lejlighed til at udtale dig om de nye oplysninger.
Reglerne om Landsskatterettens virksomhed og reglerne om omkostningsdækning fremgår af skatteforvaltningsloven og Landsskatterettens forretningorden.
Landsskatteretten
Ved Vesterport 6, 6. sal
1612 København V
Telefon
33 76 09 09
Mandag-torsdag 9-16
Fredag 9-15
Telefax
33 76 08 08
Bankkonto
Reg. nr. 5010, konto nr. 121398-6
CVR.nr.
10 24 28 94
Mail: lsr@lsr.dk
www.lsr.dk
EAN-nr. 5798000033726
