Landsskatteretten har i perioden 1993-1996 haft status som kontraktstyrelse, og nærværende kontrakt omhandler således rettens anden periode som kontraktstyrelse.
Med denne kontrakt eller det kontraktlignende forhold, som den er et udtryk for, er der på den ene side skabt nogle friere betingelser for Landsskatterettens opgaveløsning. På den anden side er der opstillet en række resultatkrav for Landsskatterettens virksomhed, der sikrer, at de friere rammer omsættes i øget effektivitet.
Landsskatterettens opgaver er fastlagt i skattestyrelsesloven og den i henhold hertil udstedte forretningsorden. Retten træffer afgørelse i klager over indkomst- og formueansættelser samt over vurdering af fast ejendom. Landsskatteretten er øverste administrative klageinstans på skatte- og vurderingsområdet. Rettens afgørelser kan indbringes for domstolene (landsretterne).
Landsskatteretten er opdelt i en indkomstafdeling, en vurderingsafdeling og et sekretariat.
Årsværksforbruget forventes i 1996 at udgøre 80 årsværk.
Til retten er knyttet 24 honorarlønnede retsmedlemmer, hvoraf 13 er beskikket af skatteministeren og 11 er valgt af Folketinget. Retsmedlemmerne er fordelt med 18 i indkomstafdelingen og 6 i vurderingsafdelingen.
Det væsentligste formål med at give Landsskatteretten status som kontraktstyrelse er at give retten mulighed for at fastholde og udbygge den nedbringelse af sagsbeholdningen og sagsbehandlingstiden i indkomstafdelingen, som er gennemført i perioden 1993-96, samt at sikre, at overgangen til årlige vurderinger af fast ejendom kan ske uden at sagsbehandlingstiden forøges på dette område.
Beholdningen af indkomstsager i Landsskatteretten skønnes ved udgangen af 1996 at udgøre ca. 3.300 sager, svarende til en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 10-12 måneder. Målsætningen er at nedbringe indkomstafdelingens sagsbeholdning yderligere, således at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i indkomstafdelingen kan nedbringes til 9 måneder.
For så vidt angår vurderingsafdelingen er målsætningen at behandle et forventet antal på 2000 sager vedrørende 20. alm. vurdering indenfor en 2-årig periode. Efter overgangen til et-årige vurderinger pr. 1. januar 1998 er målsætningen at behandle 1000 sager årligt.
Landsskatteretten har i perioden 1993-95 forøget produktiviteten pr. årsværk med mere end 20 % i forhold til produktiviteten i de to foregående år. Målsætningen er at forøge produktiviteten med yderligere 16 % i perioden 1997-2000.
Personaleforbruget er nedbragt fra 95 årsværk i 1991-92 (gennemsnit) til 84 årsværk i 1993-96 (gennemsnit). Årsværksforbruget forventes nedbragt til ca. 80 årsværk i 1996, og forventes yderligere nedbragt i perioden 1997-2000.
Det er et mål for Landsskatteretten at medvirke til at forbedre kvaliteten af sagsfremstillingerne, som udarbejdes af skatteankenævnssekretariaterne. Landsskatteretten vil - i samarbejde med Departementet og Told- og Skattestyrelsen - iværksætte initiativer til at sikre, at regionernes og skyldrådenes forretningsgange i forbindelse med udarbejdelsen af sagsfremstillinger forbedres på tilsvarende måde som for skatteankenævnenes vedkommende.
Landsskatterettens produktivitet målt i afsluttede sager pr. årsværk, skal i kontraktsperioden 1997-2000 forøges med ca. 16 % i forhold til 1996 - fra 55 sager pr. årsværk i 1996 til ca. 64 sager pr. årsværk i 2000.
Under forudsætning af en sagsbeholdning på 3300 indkomstsager ved periodens start samt en årlig sagstilgang på 3500 indkomstklager og 1000 vurderingsklager, stilles følgende resultatkrav til retten:
Resultatkravet reguleres for medarbejderes barsels- og forældreorlov, tjenestefrihed uden løn og tillidsrepræsentanters tidsforbrug på tillidsmandsarbejde. Resultatkravet reguleres endvidere for nettoændringen i produktionen i forbindelse med udstationering af sagsbehandlere i henhold til aftalen om "Samarbejde mellem Skatteministeriets institutioner om flere slags udlånsordninger samt fælles efteruddannelse" af 30. oktober 1995.
Landsskatteretten vil i kontraktsperioden, udover hvad der ovenfor er nævnt, gennemføre en række projekter med henblik på at øge Landsskatterettens produktivitet:
· Fortsat tilpasning af personalesammensætningen
Landsskatteretten gennemførte i 1992 en meget betydelig omlægning af personalesammensætningen for at tilpasse personalet til opgaverne. En del af rettens kontormedarbejdere fik tilbud om fratrædelsesordninger, der efterfølgende blev fulgt op af en egentlig afskedigelsesrunde. Kontormedarbejdergruppen blev på denne måde reduceret med 10 medarbejdere med henblik på at anvende lønsummen til nye sagsbehandlere.
Den teknologiske udvikling og et generationsskifte i sagsbehandlergruppen vil gøre det nødvendigt at fortsætte denne tilpasning og reduktion af personalet.
· Fortsat edb-udvikling
Landsskatteretten vil fortsætte effektiviseringstiltagene på edb-området og vil herunder foretage en udskiftning af rettens nuværende terminalbaserede edb-system til et pc-baseret netværkssystem i det omfang, der er bevillingsmæssig mulighed herfor. Landsskatteretten vil i forbindelse med udskiftningen af edb-systemet overveje mulighederne for at indføre "hjemme/fjern-arbejde".
Målsætningen er at Landsskatteretten fortsat skal have et edb-system, som er "skræddersyet" til at håndtere store sagsmængder og som effektivt understøtter sagsbehandlingen i kraft af et integreret tekstbehandlings- og journalsystem. Landsskatteretten vil fortsætte arbejdet med udvikling af arbejdsmetoder og tilrettelæggelse af kortere arbejdsgange.
Retten vil desuden videreføre arbejdet med at udvikle vejledende konceptmateriale og standardskrivelser ("designhåndbogen").
· Fortsat personaleudvikling
En række igangværende initiativer på det personalepolitiske område - f.eks. de årlige medarbejdersamtaler, interne kurser, udvekslingsordningen med Advokatrådet og personaleudvekslings- og efteruddannelsessamarbejdet med de øvrige institutioner på ministerområdet - videreføres og udbygges. Også ledelsesudviklingsinitiativerne vil blive fortsat - herunder de årlige ledelsesudviklingskurser for chefgruppen i Landsskatteretten.
For at kunne fastholde den høje kvalitet i Landsskatterettens arbejde er det nødvendigt, at retten til stadighed kan rekruttere medarbejdere med et højt fagligt niveau. Dette skal søges opnået gennem mulighed for individuel præstationsløn, efteruddannelse, turnusordninger m.v. For at fastholde og udbygge den høje standard såvel fagligt som på det personlige plan skal retten i perioden arbejde med karrieremuligheder for medarbejderne.
Landsskatteretten vil som led i en aktiv personalepolitik gennemføre en opfølgning på den klima/trivselsundersøgelse, som blev foretaget i 1991.
· Fortsat nedbringelse af sygefraværet
Det gennemsnitlige sygefravær for alle statsinstitutioner var i 1995 på 6,9 dage pr. ansat. Landsskatterettens målsætning er at nedbringe sygefraværet til under 6 dage pr. år.
· Etablering af et sagsmåleapparat
Landsskatteretten vil arbejde videre med et i 1995-96 gennemført pilotprojekt vedrørende udvikling af et sagsmåleapparat. Det overordnede formål med måleapparatet er at opstille et værktøj til måling af Landsskatterettens produktion. Måleapparatet skal være et parameter for såvel sagernes kvantitet som kompleksitet. Sagsmåleapparatet skal kunne tages i anvendelse primo 1998, hvis det viser sig at være anvendeligt.
· Kvalitetsprojekt
Landsskatteretten gennemfører i 1996 et kvalitetsprojekt med henblik på at forbedre sagsbehandlingens kvalitet. Centrale elementer i projektet er:
Inden udgangen af 1998 skal det være muligt at operere med differentierede gennemløbstider for forskellige sagstyper med henblik på at give et mere nuanceret billede af sagsbehandlingstiden og forbedre informationen til klageren om den forventede sagsbehandlingstid.
Landsskatteretten vil arbejde videre med kvalitetsudviklingen i kontraktsperioden 1997-2000, herunder videreudviklingen af standarddokumenter og initiativer til forbedring af arbejdsgrundlaget, jf. nedenfor.
· Initiativer til forbedring af arbejdsgrundlaget for sagsbehandlingen i Landsskatteretten
Landsskatteretten vil i samarbejde med Foreningen af Danske Skatteankenævn fortsætte initiativerne med henblik på at forbedre kvaliteten af de sagsfremstillinger, som udarbejdes af skatteankenævnssekretariaterne.
Landsskatteretten vil - i samarbejde med Departementet og Told- og Skattestyrelsen - iværksætte initiativer til at sikre, at regionernes og skyldrådenes forretningsgange i forbindelse med udarbejdelsen af sagsfremstillinger forbedres på tilsvarende måde som for skatteankenævnenes vedkommende.
De nævnte initiativer vil være nødvendige for at begrænse stigningen i sagsindgangen til Landsskatteretten, således at den kan holdes på de forudsatte 3500 indkomstsager og 1000 vurderingssager om året.
Aftalen indgås under følgende forudsætninger om bevillinger:
|
Udgiftsbevilling (niveau 1997) |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
|
37,9 |
37,8 |
37,8 |
37,5</TD | |
|
Heraf lønudgifter |
29,7 |
29,7 |
29,7 |
29,4</TD |
Udgifter til fratrædelsesordninger, udgifter i forbindelse med afgivelse af en del af det eksisterende lejemål, og udgifter ved en udskiftning af rettens edb-system afholdes indenfor denne bevillingsramme og rettens opsparingskonto.
Mht. bevillingerne gælder i øvrigt følgende forudsætninger:
Der foretages årlig opregning som for det øvrige finanslovbudget.
Landsskatteretten kan efter de almindelige retningslinjer i Budgetvejledningen og Budgethåndbogen optage bevillinger vedr. f.eks. langtidsledige, barsel og refusionsberettiget købsmoms direkte på tillægsbevillingslovforslaget.
Landsskatteretten friholdes så vidt muligt for generelle eller specifikke besparelser eller dispositionsbegrænsninger i aftaleperioden.
Som et led i Landsskatterettens status som kontraktstyrelse delegerer Skatteministeriet til Landsskatteretten sin kompetence til at indgå aftale om udlodning af effektiviseringsoverskud og/eller indføre præstations- og resultatløn. Dette sker i henhold til rammeaftale mellen Finansministeriet og Centralorganisationerne af 31. juli 1995 om effektivisering og udvikling og cirkulære om aftale om effektivisering og udvikling for styrelser, som får status som kontraktstyrelse, som begge er vedlagt som bilag til kontrakten.
Centralorganisationerne har tilkendegivet, at de enkelte forhandlingsberettigede organisationer bør overlade retten til at indgå aftale til de lokale tillidsrepræsentanter med henblik på, at der bør være delegeret aftaleret i samme omfang og til samme niveau på arbejdstager- og arbejdsgiverside.
Aftalen om kontraktstyrelser fraviger den generelle rammeaftale om effektivisering og udvikling. Fravigelserne giver Landsskatteretten mulighed for at udlodde til grupper af medarbejdere, og at udlodde forlods i forventning om at effektiviseringsgevinsten kommer på et senere tidspunkt.
Der er mellem Skatteministeriet og Landsskatteretten enighed om, at der ved udlodning af effektiviseringsoverskud og/eller præstations- og resultatløn fortsat bør lægges vægt på det kollektive resultat, men at der i højere grad end hidtil skal lægges vægt også på en individuel vurdering af rettens medarbejdere eller kontorer. I det omfang udlodning baseres på antallet af afsluttede sager, kan der alene foretages korrektioner i forhold til resultatkravene med de forhold, der er nævnt ovenfor, jf. afsnit 3. Resultatkrav i perioden. Retten vil i den forbindelse overveje mulighederne for et progressivt forløb af udlodning/udbetalinger i relation til antal afsluttede sager.
Under forudsætning af Finansministeriets godkendelse bevarer Landsskatteretten de hidtidige muligheder mht. udbetaling af ikke-puljefinansierede tillæg:
Kontrakten indgås mellem Skatteministeriet og Landsskatteretten. Det skal præciseres, at det aftale- og kontraktlignende begreb som anvendes i denne kontrakt, ikke er en aftale i almindelig aftaleretlig betydning.
Skatteministeren har stadig det sædvanlige parlamentariske ansvar, og gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster osv. skal følges, medmindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til afvigelse.
Med kontrakten sker der altså alene en politisk tilkendegivelse af den ønskede fremtidige udvikling i Landsskatterettens aktivitete og de vilkår, der politisk gives herfor.
Dette betyder, at ministeren fortsat kan tilbagekalde eller ændre kontrakten eller dele heraf i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. Dette indebærer samtidig, at der til enhver tid kan gøres sædvanligt politisk eller juridisk ansvar gældende for ministerens og/eller embedsmændenes opgavevaretagelse, herunder også forløbet af selve kontraktstyringen. Manglende opfyldelse af kontrakten er således omfattet af de almindelige sanktionsbestemmelser.
Konstateres der i forbindelse med afrapportering af de opnåede resultater en klart utilfredsstillende opfyldelse af kontrakten, vil ministeriets fremtidige styring af institutionen blive omlagt.
Kontrakten træder i kraft den 1. januar 1997 og løber indtil den 31. december 2000, hvor kontraktstyrelsesprojektet ophører, medmindre andet aftales.
Landsskatteretten rapporterer årligt om opfyldelse af resultatkontraktens krav og initiativer i virksomhedsregnskabet. Virksomhedsregnskabet der afgives sidste år i kontraktperioden danner grundlag for drøftelse af den samlede resultatopnåelse i kontraktperioden med henblik på en ny kontraktperiode.
Endvidere rapporterer Landsskatteretten årligt om udlodning af effektiviseringsoverskud og/eller præstations- og resultatløn. Rapporteringen finder sted inden udgangen af februar måned det følgende år.
Kontrakten genforhandles, hvis der sker væsentlige ændringer i forudsætningerne mht. sagstilgangen, opgavesammensætning m.v. Ændringer, der ikke er væsentlige, medfører alene, at kravene til produktionens størrelse og sagsbehandlingstiderne ændres tilsvarende.
