Processpillet går ud på at føre en fiktiv sag ved Landsskatteretten.
Selve spillet organiseres med en skriftlig og en mundtlig runde. I den skriftlige runde får holdene mulighed for at agere repræsentant både for en skatteyder og for SKAT. Der skal således udarbejdes et skriftligt indlæg både fra skatteyderen og fra SKAT. På baggrund af de skriftlige indlæg udvælges to hold, der henholdsvis skal repræsentere skatteyderen og SKAT ved den mundtlige procedure i Landsskatteretten. I forbindelse med processpillet giver sponsoren Magnus Informatik A/S deltagerne gratis adgang til SkatErhverv Online. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Landsskatteretten på e-mail processpilAU@lsr.dk eller telefonisk til Tom Kirchhoff, tlf. nr. 33 76 08 47, eller Lars Poulsen, tlf. nr. 33 76 09 26. Introduktionsmaterialet, der bl.a. indeholder reglerne for spillet, tidsplan for afviklingen af spillet, vejledning om sagsgangen i Landsskatteretten samt tilmeldingsblanket, kan findes her:
Introduktionsmateriale (2.43 Mb)
