I efteråret 2010 omhandlede sagen Jens Kristensen, der driver et mindre landbrug på ca. 10 ha ved siden af sit arbejde som driftsleder i landbruget. Han har købt ejendommen pr. 15. marts 2007. Før købet ejede han en større malkekvægsejendom, der blev afhændet 1. marts 2007. EU's betalingsrettigheder fra enkelbetalingsordningen blev tildelt til den nye ejendom, men et del af betalingsrettighederne grundlag kommer fra den gamle ejendom f.eks. på baggrund af mælkekvoten pr. 1. marts 2007. Jens Kristensen får dermed en forholdsvis stor udbetaling fra EU’s enkeltbetalingsordning i forhold til ejendommen på 10 ha.
SKAT har ikke anset udbetalingerne fra EU’s enkelbetalingsordning som en del af indtægterne fra driften på den nye ejendom. Der er herefter underskud på ejendommen og SKAT har ikke anset ejendommen for erhvervsmæssigt drevet, og der er derfor ikke godkendt fradrag for underskud eller genplacering af ejendomsavance.
Jens Kristensen har endvidere købt en svensk ødegård. Han har selvangivet værdien ud fra den svenske vurdering.
SKAT har ændret ejendomsværdiskattegrundlaget ud fra handelsværdien tillagt udgifter til renovering af ejendommen. Renoveringerne har ikke krævet byggetilladelse.
I efteråret 2009 omhandlede miniprocesspillet Maximillian Schwarz, der havde fået ansættelse hos en af verdens førende producenter og distributører af GPS satellitudstyr og målsøgningselektronik, Go Find Seek koncernen. Koncernen bestod af flere hundrede datterselskaber over hele verdenen. Maximillian havde ved ansættelsen i et af koncernens mindre holdingselskaber i DK bl.a fået forhandlet sig frem til muligheden for at få en bolig på Frederiksberg stillet til rådighed (en næsten 400 kvm stor lejlighed med bl.a. indendørs og udendørs spa, sauna og væksthus på terrassen). Inden Maximillian udnyttede muligheden anmodede han SKAT om et bindende svar, hvori han spurgte, om han ville blive beskattet efter Ligningsrådets satser eller markedsværdien. SKAT svarede, at han ville blive beskattet af markedsværdien, da han var en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Dette var Maximillian ikke tilfreds med, hvorfor han indbragte svaret for Landsskatteretten.
Maximillian havde en stor indkomst, og for at formindske skatten overvejedew han at investere i et ejendomsinvesteringsprojekt. Han spurgte derfor SKAT, samtidig med spørgsmålet om fri bolig, hvad hans afskrivningsgrundlag vil være, hvis han købte en andel i K/S Manchester Towers III af sin gode ven og filantrop Claus Buch i december 2009. Der ville være tale om en ”brugt anpart”, og Landskatteretten havde ved kendelse i SKM 2008.984 LSR taget stilling til opgørelse af afskrivningsgrundlag ved køb af brugte anparter. Men SKAT svarede, at Landsskatterettens kendelse i SKM 2008.984 LSR havde uhensigtsmæssige virkninger, hvorfor SKAT i stedet fulgte metoden, der fremgik af SKAT styringssignal i SKM 2009.261 SKAT. Maximillian kunne ikke forstå, hvorfor SKAT ikke fulgte Landsskatterettens kendelse, og indbragte derfor svaret for Landsskatteretten.
I efteråret 2008 omhandlede miniprocesspillet en pensioneret lokomotivfører, bosiddende i Svendborg sammen med sin unge lettiske ægtefælle. Han købte den i 2002 en 3-værelses lejlighed i Århus midtby, som han udlejede til sin datter. Ægtefællen flyttede ind hos sin bonusdatter i lejligheden i Århus i en periode, som en prøve, da ægteparret overvejede at flytte til Århus. Ægtefællen arbejdede i perioden på hospitalet. Lejekontrakten med datteren blev senere opsagt og lejligheden solgt til hende. Spørgsmålet var dels om klageren var skattepligtig af den objektive lejeværdi og dels om lejligheden kunne sælges skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8.
I efteråret 2007 handlede miniprocesspillet om skatteansættelsen for en skatteyder, der var professionel fodboldspiller/træner. Skatteyderen havde spillet for en fodboldklub i Tyskland og en fodboldklub i England, og havde tillige været træner for klubben i England. Skatteyderen og hans familie havde derfor taget ophold i udlandet siden 1. juli 1998. Under opholdet i udlandet havde familien beholdt sin ejendom, der havde været udlejet. Den 10. april 2007 underskrev skatteyderen en kontrakt med en dansk fodboldklub om ansættelse som cheftræner for klubbens 1. hold. Ansættelseskontrakten var betinget af, at skatteyderen kunne beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 E. Den danske fodboldklub anmodede derfor skattecentret om et bindende svar på spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen kunne beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 E.
I efteråret 2006 handlede miniprocesspillet om skatteansættelsen for et selskab, der i indkomståret 2005 havde afholdt udgifter til anskaffelse af to ergonomiske tastaturer, ni 19-tommer edb-skærme og en 46-tommer skærm. Ved skatteansættelsen for selskabet var spørgsmålet om, hvorvidt udgifterne til edb-udstyr var fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, om udgifterne kunne straksafskrives eller om udgifterne kunne afskrives efter afskrivningslovens regler for afskrivning på driftsmidler. Endvidere var der anledning til at drøfte dokumentationsspørgsmål, samt spørgsmålet om der forelå maskeret udlodning til selskabets hovedaktionær.I efteråret 2005 handlede miniprocesspillet om skatteansættelsen for et selskab, der i indkomståret 2004 udvidede sin virksomhed fra galleridrift til kombineret galleri- og cafedrift. Ved skatteansættelsen for selskabet var spørgsmålet om, hvorvidt udgifter til design af nyt logo, slogan, brevpapir og hjemmeside var fradragsberettigede. Deltagerne skulle desuden forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt en kassedifference var fradragsberettiget som driftstab i form af tyveri.
I foråret 2005 handlede miniprocesspillet om skatteansættelsen for en skatteyder, der var eneanpartshaver i et nystartet anpartsselskab, der købte en bil af skatteyderen i indkomståret 2003. Ved skatteansættelsen for denne skatteyder var der blandt andet spørgsmål om, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes af værdi af fri bil, og om skatteyderen havde brugt bilen privat. Deltagerne skulle desuden forholde sig til en række bevisspørgsmål, herunder et efterfølgende udarbejdet kørselsregnskab, den skattemæssige definition af erhvervsmæssig kørsel samt spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen havde afkræftet formodningen om, at bilen havde stået til rådighed for privat benyttelse.
I efteråret 2004 handlede miniprocesspillet om skatteansættelsen for en skatteyder, som solgte en fast ejendom i indkomståret 2003. Ved skatteansættelsen for denne skatteyder var der blandt andet spørgsmål om, hvorvidt skatteyderen var næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, og om der var sket afkræftelse af næringsformodningen.
