I efteråret 2011 handlede processpillet om arkitekten Linealis, der i 2009 havde deltaget i en safarirejse i Afrika. Linealis er landskabsarkitekt og ansat i Tegnestuen Linealis A/S, hvori han er hovedaktionær. Linealis deltog i safarirejsen efter opfordring fra Bjørn Lomvie, der er direktør i Zooper Zoo, idet det var Zooper Zoos plan at engagere Linealis i forbindelse med en udvidelse af Zooper Zoos savanneanlæg. Af forskellige grunde blev udvidelsen af savanneanlægget ikke til noget umiddelbart efter rejsen, men projektet ventedes dog genoptaget ultimo 2011. I rejsen deltog ud over Linealis og Bjørn Lomvie flere af Zooper Zoos bestyrelsesmedlemmer og nogen af havens sponsorer, alle med ægtefæller. Tegnestuen Linealis A/S havde foretaget fradrag for udgiften til Linealis' rejse. SKAT havde anset udgiften for maskeret udlodning til Linealis, og spørgsmålet var om dette “helt eller delvist“ var berettiget. Sagen drejede sig endvidere om de skattemæssige konsekvenser af, at Tegnestuen Linealis A/S har lejet en lejlighed, som selskabet ejer, ud til Linealis' datter, Linea.
I efteråret 2010 handlede processpillet om Charlotte-Amahlie Hermeliin, der var uddannet Feng-sui ekspert. Efter at have været involveret i et trafikuheld blev hun blevet ansat i sin ægtefælles revisionsvirksomhed, hvor hun lavede forefaldende arbejde 2 timer om dagen. Hun sørgede bl.a. for, at der var den rigtige lys-tone i kontorets pærer, så rummet fremtrådte som roligt og harmonisk. Charlotte-Amahlie ejede 5 % af anpartskapitalen og modtog både lån og udbytte fra selskabet i det påklagede indkomstår. Da det viste sig, at der ikke var realitet bag selskabets indeholdelser af A-skat, AM-bidrag og udbytteskat, valgte SKAT at anvende nulstillingsinstituttet. SKAT henviste til Højesterets dom af 26. maj 1981, hvilket rejste en fane af juridiske spørgsmål omkring hjemlen for nulstilling overfor ægtefæller, udvidende fortolkning af dommen i forhold til udbytte ctr. A-skat, jfr. KSLs § 60 jfr. § 68, samt culpa-betragtninger i forhold til både klageren selv og dennes ægtefælle.
I foråret 2010 omhandlede processpillet den professionelle fodboldspiller, Bob Ricardo, der var ansat på kontrakt ved F. C. København (FCK). Bob var tidligere ansat på kontrakt hos Kjøbenhavns Fodboldklub (KB), og de 2 klubber indgik en overdragelsesaftale i 2008. I denne forbindelse modtog Bob Ricardos spilleragent et vederlag på 75.000 kr., som blev betalt af FCK på vegne Bob Ricardo. Det var et spørgsmål, hvordan denne udgift skulle behandles, herunder om fodboldklubbens betaling af udgiften skulle anses for en skattepligtig indtægt for Bob Ricardo, samt hvem der skulle have fradraget for udgiften efter statsskattelovens regler herom i § 4 og § 6, stk. 1, litra a. Herudover havde Bob Ricardo lavet en "rammeaftale" med sin tidligere kæreste vedrørende børnebidrag til parrets 2 børn udover det bidrag, der var fastsat af Statsforvaltningen. Børnene boede hos hver sin forælder, og det var et spørgsmål, om denne rammeaftale var helt eller delvist tilstrækkelig klar med hensyn til størrelse og løbetid, således at Bob Ricardo kunne få fradrag for de aftalte beløb efter ligningslovens § 11, stk. 1 og stk. 2.
